|
|
| Midt i sidste halvdel af maj måned 2009 dukkede en grim fisk op i energidebatten. Man var igen ude efter den private forbruger og denne gang var det hans forbrug af varmt vand, guruerne langede ud efter. Varmespildet ved fremstilling og distribution af varmt brugsvand skulle ifølge alarmisten være noget så enormt og 'for hver dråbe varmt vand, der blev brugt, gik 10 gange så meget varme til spilde i varmerørene.' Det forfærdelige skulle være, at samme varmerør slet ikke var isoleret og at vandet stod i røret og blev koldt, hvorved varmen blev 'spildt'. Den til alle tider underlødige dagspresse bragte historien i forskellige overdrevne versioner. Journalisterne havde rigtigt fundet noget 'med kød på'. Nu skulle verden reddes! Det viste sig, at kilden til alarmen var Statens Byggeforsknings Institut (SBI), hvor en (ny?)ansat havde fået en 'lys' idé -- måske inspireret af mere magtfulde myndigheders krav om et udspil, der kunne sætte fart i erhvervslivet. Man skal ved sådanne lejligheder erindre sig, at flertallet af de akademikere, der bliver ansat i den offentlige sektor, enten er blevet vraget af den private sektor og/eller tilhører den ikke så lille gruppe af magtliderlige venstreorienterede, der gennem flere år har forpestet mange indflydelsesrige offentlige institutioner, hvor de blot arbejder på at gøre livet surt for lødige borgere. Sådanne akademikeres etik er yderst mangelfuld og oftest fraværende og efter kort tids ansættelse (borte fra undervisningssystemets korrigerende indflydelse) anser de sig selv for ufejlbarlige genier, hvis mest tilfældige indfald skal respekteres som rene sandhedsåbenbaringer. En sådan medarbejder i SBI opdagede en dag midt i maj det varme vand og at det kom i rør! Det stykke rør, han blev inspireret af, var ikke isoleret. Måske var det VBV-anlæg, han stod overfor, måske endda defekt med manglende cirkulation. Vort geni konkluderede, at rør til VBV aldrig blev isoleret, at vandet derfor blev koldt, så man oven i købet ødslede en masse vand på at vente, til det blev anvendeligt og at der på landsbasis derfor var tale om et umådeligt energispild. Åbenbaringen blev omsat i en publikation, som mediernes journalister greb med kyshånd og gav det obligatoriske ekstra 'vrid'. Tidsskriftet Ingeniørens hjemmeside bragte også et indslag om sagen. Her oplystes kilden til vrøvlet og artiklens indhold blev underkastet sund kritik. Sagen er -- kort sagt -- at den varme, som det statslønnede unikum mener er 'spildt', medgår til at opvarme brugerens bolig. Selv om vi i Danmark lukker for varmen nogle måneder af året, er der, når vi ikke lige har hedebølge, brug for en smule indendørs opvarmning og den opvarmning kommer bl.a. fra rørene til det varme brugsvand. I strukturer, hvor disse rør føres over længere strækninger uden for boligen, er de i de fleste tilfælde passende isoleret. Varmen er derfor sjældent spildt, men går til formål, der falder uden for unikummets begrebsverden. |